Historie

FTK - Historien bag Af Henning Johnsen og Ole Helms          Her kan du se historien med billeder i .PDF.

Hvordan startede det?

 

Det startede i 1928 med en enkelt bane i Skolevængets Alle. Set fra Farum Hovedgade lå banen nede i bunden til venstre grænsende op til Farumgårds skov.

 

Da klubben i 1968 ved Kommunens velvilje fik det nye anlæg ved Ryttergårdsvej, blev grunden solgt til en naboejendom, som udstykkede en parcel, der omfattede tennisbanen. Nu ligger der et parcelhus, Skolevængets Alle nr. 9, på den tidligere tennisbane, og der er faktisk intet, som afslører, at her engang lå en tennisbane. Men har man spillet der i sin tid, kan man genkende konturerne.

 

Ja, det startede i 1928, og hvordan får man et levende indtryk af ved at gennemgå de gamle protokoller, kassebøger m.v. Alt det materiale, der kan henføres til Farum Tennisklub og til Farum Tennis- og Badmintonklub (FTBK), som klubben kom til at hedde i 1935, efter at badminton var optaget på programmet, og som er blevet bevaret, er nu samlet og afleveret til Farum Arkiver og Museer, hvor det rettelig hører hjemme.

 

I 1988 blev FTBK opdelt i to helt selvstændige klubber, Farum Tennisklub (FTK) og Farum Badminton, men det gamle materiale har lige stor værdi for begge klubber.

 

Det er sjove ting, man opdager, når man studerer det gamle materiale. Stilen er ændret siden dengang, og man benytter sig ikke mere af den systematiske brug af Fru og Hr. samt fulde titel, som man f.eks. ser i forhandlingsprotokollens referat af det første konstituerende bestyrelsesmøde den 29.3.1928. (se bilag 1)

 

Klubbens første kapital blev skaffet ved udstedelse af 15 kr. aktier. Det reflekteredes bl.a. i regnskabsbogen for 1928-45 (kassebogens første side for august 1928), hvor der under indtægter står: (se bilag2)

 

Denne initiale kapital blev dog ikke brugt til køb af grunden. Den blev først købt september 1933. Grunden blev lejet af Hr. Tømrermester H. Hansen, som i øvrigt iflg. protokollen fik overdraget ledelsen af arbejdet med banens etablering. Iflg. protokollen er en væsentlig del af arbejdet udført af frivillig arbejdskraft. Iflg. kassebogen blev den skaffede kapital foruden til anlæg af banen også brugt til indkøb af ketsjere og bolde, som i øvrigt senere blev solgt til medlemmerne.

 

Det mest forbavsende, man opdager ved at se det gamle materiale igennem er, at kun aktionærerne havde stemmeret. Det står ikke direkte, men der er ingen tvivl om, at det har været sådan et langt stykke tid. De ældste love (pr. 28.11.1946), der er overleveret, siger intet om stemmeret overhovedet, men har en paragraf 2, der lyder:

"Aktionærer. Ved klubbens stiftelse blev udstedt et antal aktiebreve af kr. 15. Der udtrækkes hvert år på den ordinære generalforsamling mindst et aktiebrev, indtil klubben efterhånden har indkøbt samtlige aktiebreve, hvorefter alle bestemmelser i lovene vedrørende aktionærer bortfalder.

 

Nu er formuleringen i sig selv dårlig, og det skyldes nok lemfældig redaktion ved videreførelse af ældre love efter lovændringer, for lovene af 28.11.1946 indeholder intet om særlige bestemmelser for aktionærer. Det må de ældre love imidlertid have gjort, og forbavsende nok kan man kun gætte på, at bestemmelserne for aktionærer bl.a. må have været, at kun aktionærer havde stemmeret ved generalforsamlingen. Det ses af referatet af bestyrelsesmødet 10. december 1936, som lyder:

"Det vedtages at foreslå lovændringer på generalforsamlingen, således at årets aktive spillere får stemmeret på generalforsamlingen."

Ved generalforsamlingen 11. december 1936 lyder referatet:
" Formanden fremsatte forslag om lovændringer, idet bestyrelsen var af den formening, at det var rimeligt, at de aktive spillere fik stemmeret. " Forslaget blev godkendt.

I øvrigt havde man vanskeligheder med at få aktiebrevene tilbagekøbt. Nok udtrak man hvert år, som man skulle iflg. lovene, men der var vanskeligheder med at finde ejerne på grund af fraflytning og videresalg.

 

Sagen blev nævnt ved generalforsamlingen 28.4.1967, hvorfra det blev refereret, at der foreligger 34 aktiebreve, som man ønsker at udtrække, og det blev vedtaget, at man skulle avertere dette i Statstidende, Frederiksborg Amtsavis samt i Folkebladet i Farum.

Ved generalforsamlingen 6.6.1968 blev sagen endelig afsluttet ved meddelelse om, at nogle aktier var blevet indløst, og de ikke indløste var erklæret ugyldige.

 

Men tilbage til, hvordan det begyndte. Forhandlingsprotokollens referat af bestyrelsens andet

møde 19.5.1928 er værd at bringe næsten i dets helhed:
" Dagsorden:
1. Banens åbning.
2. Regnskabsforelæggelse.
3. Erstatningsspørgsmålet.
4. Banens udstyr
5. Banens pasning.
6. Aktiernes antal.
7. Betaling pr. time for gæster.
8. Lejekontrakten.

ad 1
Det vedtoges at åbne banen søndag 20. maj ved en indvielseskamp kl. 7 og fælles kaffebord på Jernbanehotellet kl. 8. Indvielseskampen skulle bortfalde i tilfælde af dårligt vejr. Man blev enige om at meddele medlemmerne og aktionærerne begivenheden ved telefonopringninger, og delte dem mellem sig med dette formål for øje.

ad 2
Regnskabet blev fremlagt og vedtaget.

ad 3
Man blev enige om at erstatte tømrermester Hansens skubkar og lærer Nielsens skovl.

ad 4
Formanden oplyste, at banen blev udstyret med 2 løse bænke og et udhængsskab. Man vedtog at lade centraldamerne opbevare ketsjere og nøgle til banen, mod at der tildeles dem en spillers spilletime i fællesskab. Et forslag om vandledning med fast vandopstander henlagdes.

ad 5
På formandens forslag vedtog man at få en mand antaget til tromling af banen.

ad 6
Formanden gjorde bestyrelsen opmærksom på, at det eventuelt senere blev nødvendigt at foreslå ikke at udtrække de aktier, som var over antallet 30.

ad 7
Betaling pr. time for gæster fastsattes til 50 øre.

ad 8

Den af tømrermester Hansen foreslåede lejekontrakt vedtoges med ændringer. Bl.a. at købesummen kan udbetales fuldt ud når som helst.

 

Man kan undre sig lidt over de 3 dages forskel i stiftelsesdatoen 26.3.1928 som anført i lovene pr. 28.11.1946 og dateringen 29.3.1928 af protokollens autorisation og det første bestyrelsesmøde, og over at bestyrelsesmødet ikke nævner en stiftende samling.

 

Der er dog næppe tale om en trykfejl i lovene vedrørende stiftelsesdatoen, men man forudsætte, jf. de citerede love og formuleringen af referatet af bestyrelsesmødet, at der forud for dette første konstituerende bestyrelsesmøde har været forberedende (stiftende) møde, hvor hovedprincippet med aktionærerne som det stemmeberettigede element i klubben er blev besluttet, og at en bestyrelse, som kunne konstituere sig selv, er blevet valgt af initiativtagerne.

Når man studerer protokollerne nærmere, opdager man, at flere har haft usikkerhed vedrørende klubbens stiftelsesdato. I referatet af generalforsamlingen 30.4.1952siges: "Det vedtoges at overlade til bestyrelsen at søge arrangeret en festlighed i anledning af klubbens 25 års fødselsdag 29.3.1952 ", og i referatet af generalforsamlingen 29.4.1953 siges: "Det konstateredes, at klubbens 25 års fødselsdag 29.3.1953 var forløbet uden festlighed."

 

Den nye dato, 29.3.1928, for klubbens fødsel er nok en fejl affødt af en misforståelse af datoen for den første forhandlingsprotokol og det første konstituerende bestyrelsesmøde.

Man må formode, at datoen 26.3.1928, der er anført i lovene af 28.11.1946, er en korrekt videreførelse af datoen, der har figureret i de første love, men som desværre er gået tabt.

 

Dog bliver forvirringen større, når man ser referatet af generalforsamlingen 28. april 1967, hvor der står, at under formandens beretning blev der stillet spørgsmål angående klubbens jubilæum 28. marts 1968, og formanden meddelte, at man ville invitere nogle gode spillere til en opvisning.

 

Som man ser af diverse citater fra protokoller m.v., har man sikkert moret sig udmærket, selv om vilkårene for spil fx var meget anderledes end i dag. Alene manglen på omklædnings- og bademuligheder giver en drastisk forskel.

 

Man kom hurtigt i gang med turneringer med de mange naboklubber, men først i april 1939 blev man medlem af "Nordsjællands Tennissammenslutning", og så sent som i 1948 blev man medlem af Dansk Lawn Tennis Union via optagelsen i Sjællands Lawn Tennis Union.

 

Derimod kom der hurtigt gang i diverse festligheder i form af pakkefester, sommerfester, andespil og bal. Ofte var det i forbindelse med den årlige generalforsamling, der som minimum i de første mange år havde et fælles kaffebord.

 

Således gik livet sin gang i klubben. Der var opgangstider, og der var nedgangstider. I sommeren 1945 var tennisspillet stadig præget af krigs- og efterkrigstidens vanskeligheder ved at fremskaffe bolde og sko m.v., og de aktive spillere var for sæsonen 1945 svundet ind til 10.

 

Hvordan udviklede det sig?

FTBK, Farum Tennis- og Badmintonklub, som nu er afløst af FTK (Farum Tennis Klub) og FB (Farum Badminton), eksisterede i 60 år fra 1928 til 1988.

 

Efter krigen var antallet af aktive medlemmer i 1945 skrumpet ind, og de følgende år var en meget død tid for klubben. Den ordinære generalforsamling i 1957 blev slet ikke afholdt. Ved generalforsamlingen i 1959 mødte kun bestyrelsen op, og derefter var der pause i generalforsamlingerne indtil 1964. Men så begyndte der også at ske noget igen.

Men inden vi tager hul på dette, skal vi se lidt på udviklingen fra 1945 til 1964.

 

Der kom nye love i 1946. Jeg er kun bekendt med et eksemplar af disse love, som repræsenterer de ældst kendte, og som jeg i øvrigt har skaffet mig fra Tage Møller, og som nu sammen med øvrigt materiale er afleveret til Farums Arkiver og Museer.

Lovene af 1946 viderefører formentlig blot de væsentlige forhold fra tidligere love, der nok alle er gået tabt. Disse love siger som sagt intet om stemmeret, men har et relativt stort afsnit om aktiebrevene, der oprindeligt finansierede klubben. Det var i øvrigt afviklingen af disse aktiebreve, som da sad på ukendte hænder eller var tabtgået, som prægede bestyrelsesmøderne og generalforsamlingerne i perioden op til 1964.

 

Ifølge lovene fra 1946 vælger generalforsamlingen en bestyrelse på fem medlemmer, hvoraf mindst to skal være aktive tennisspillere og to aktive badmintonspillere. Generalforsamlingen vælger endvidere to spilleudvalgsformænd for henholdsvis tennis og badminton. Bestyrelsen vælger indenfor sin midte en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær samt udpeger medlemmer til to spilleudvalg, hvis formænd udpeges af generalforsamlingen. En underlig formulering og i dag ville man finde det mærkeligt, at spilleudvalgsformændene ikke indgik i bestyrelsen.

 

Under disse love fra 1946 fungerede klubben så til 1971, hvor der meget hensigtsmæssigt kom nye love.

Som nævnt kom der atter fart i klubben i 1964, og det skyldtes nok den fart i udbygningen af Farum, som samtidig fandt sted. Mange af tilflytterne var unge og yngre mennesker, der søgte sportsaktiviteter.

 

Den helt store interesse for klubben viste sig nu ikke med det samme. Ved generalforsamlingen i 1964 deltog kun bestyrelsen og nogle få interesserede, deriblandt Kirsten Skårup, hvis efternavn var meget kendt inden for badmintonverdenen. Formanden aflagde beretning for de sidste fem år og beklagede herunder, at der ikke var afholdt generalforsamling i fire år på grund af manglende tid for formand og kasserer.

Denne manglende tid skyldtes måske for formandens vedkommende hans politiske engagement, som resulterede i et borgmesterhverv i 1962 til 1963. Det vedtoges under beretningen at optage forhandlinger med kommunen om anlæg af eventuelle tennisbaner i den nye idrætspark. Kassereren fremlagde det reviderede regnskab for fem regnskabsår, og det reviderede regnskab blev godkendt (det må have været en flink revisor de havde dengang!). Det vedtoges at indmelde klubben i Dansk Badminton Forbund. Kirsten Skårup og Jens Ranfelt blev valgt ind i bestyrelsen, der i overensstemmelse med lovene konstituerede sig med formand Tage Møller, næstformand C. Alsing, sekretær Ingolf Petersen og kasserer Kirsten Skårup.

 

Dermed var en ny epoke indledt. Ved den følgende generalforsamling i 1965 var interessen steget, så foruden bestyrelsen var hele 7 medlemmer mødt op. Formanden orienterede om en stadig stigning i medlemstal for både tennis og badminton, således at banekapaciteten var fuldt dækket. Formanden foreslog, at man vedtog at rette henvendelse til kommunen om at få i første omgang to baner. Klubben ejede som aktiv den daværende bane, der kunne fremlægges som udgangspunkt for forhandlinger med kommunen. Det henstilledes til bestyrelsen, at man optog forhandlinger med kommunen om mindst tre baner.

Den følgende generalforsamling i 1966 var ikke noget tilløbsstykke, idet kun bestyrelsen og eet medlem mødte op. Jeg gætter på, at det må have været Jørn Skårup, for han blev valgt som revisor og suppleant. Protokollen anførte 49 aktive i tennis og 64 aktive i badminton.

Ved næste generalforsamling 1967 mødte hele bestyrelsen, og der var gode nyheder til de fem medlemmer, der også var mødt op. Der forelå nemlig bekræftelse fra kommunalbestyrelsen på, at penge til to tennisbaner var bevilget, således at banerne kunne tages i brug i 1968.

Endvidere blev det meddelt, at "badmintonklubben" muligvis kunne tage den nye hal i brug på Solvangsskolen i jan.1968.

 

Bestyrelsen konstituerede sig med formand Tage Møller, næstformand Jørn Skårup, kasserer Per Rasmussen, sekretær Jens Ranfelt samt baneinspektør C. Alsing.

Ved generalforsamlingen i juni 1968 var der atter gode nyheder for klubben at fremlægge. En fuldtallig bestyrelse plus hele 11 medlemmer var mødt. Den nye badmintonhal på Solvangsskolen var blevet åbnet, og medlemstallet var steget til 189. De nye tennisbaner ved Ryttergårdsvej var ved at være færdige og forventedes at kunne blive taget i brug ca. d. l.juli 1968.

De sidste 34 aktiebreve var nu endelig, efter forudgående avertering i b.la. Statstidende, blevet indløst, eller blevet erklæret ugyldige. Bestyrelsen fik fuldmagt til at sælge den gamle tennisbane samt bygge klubhus ved de nye baner ved Ryttergårdsvej.

Robert Simonsen blev valgt som kasserer, en post han på flere leder kom til at beklæde i mange år. Bestyrelsen konstituerede sig med formand Tage Møller, næstformand Jørn Skårup, kasserer Robert Simonsen, sekretær Jens Ranfelt samt C. Alsing.

 

Ved generalforsamlingen maj 1969 kunne bestyrelsen glæde sig over, at hele 18 medlemmer var mødt for bl. a. at erfare, at grunden nu var solgt, og at planer for klubhus var i gang og at forslag til nye love ville blive fremlagt på næste generalforsamling.

Øjvind Fangel og Gert Jansen blev nyvalgt til bestyrelsen, der konstituerede sig med formand Tage Møller, næstformand Jørn Skårup, kasserer Robert Simonsen, sekretær Øjvind Fangel samt Gert Jansen, som man åbenbart, bundet af de gamle love fra 1946 ikke kunne finde en bestyrelsestitel til.

 

Han fungerede imidlertid som en udmærket spilleudvalgsformand for tennis, ligesom næstformanden Jørn Skårup var den reelle leder af klubbens badmintonspil.

Denne bestyrelse sad uændret til den ekstraordinære generalforsamling maj 1971, hvor gennemgribende nødvendige lovændringer affødt af klubbens eksplosive vækst indenfor især badmintonspillet blev vedtaget. Den struktur man forudså, var en struktur med en tennisafdeling og en badmintonafdeling med hver sin selvstændige bestyrelse og økonomi, men samlet i en hovedbestyrelse som paraplyorganisation.

 

Lovudvalget bag dette arbejde var Jørn Skårup og Øjvind Fangel, og de arbejdede energisk hermed, sideløbende med at opførelsen af klubhus pågik. Bestyrelsen kunne afholde sit første møde i det nye klubhus d.18. august 1970, og den officielle indvielse fandt sted som et "åbent hus" arrangement d.29. august 1970. Klubhuset kom derefter i det kommende tiår til at danne rammen om et udmærket klubliv med mange fester i tennisafdelingen, hvorimod badmintonafdelingen ikke rigtigt kunne udnytte klubhuset på grund af afstand fra spillested og for lille kapacitet.

 

Referatet af næste generalforsamling april 1970 viste, at nu var der virkelig kommet fart i klubbens vækst. Hele 30 medlemmer var mødt, og medlemsstatistikken viste 400 medlemmer, hvoraf tennis 94 og badminton 306. Tennis var blevet tildelt sine første indendørstimer i Solvangshallen fire timer ugentlig. Kommunen havde lovet to ekstra tennisbaner klar i 1971.

Referatet af generalforsamlingen april 1971 viser et medlemstal på 526, hvoraf tennis 156 og badminton 370. Tal der så decideret retfærdiggjorde det pågående lovarbejde, hvis struktur blev forelagt. Det færdige arbejde blev dog først vedtaget ved en ekstraordinær generalforsamling maj 1971.

 

Valget til de mange nye poster i hovedbestyrelse og de to afdelingsbestyrelser gav følgende resultat: FTBK formand Tage Møller, FTBK sekretær Øjvind Fangel, tennisafdelingsformand Gert Jansen, sekretær Lise Flemming, badmintonafdelingsformand Henning Johnsen, sekretær Øjvind Fangel. Robert Simonsen indgik som kasserer i alle tre bestyrelser. Det eneste fællesskab mellem de to sportsdiscipliner i klubben var derefter faktisk kun fælles generalforsamling og fælles klubhus.

 

Egentlig og meget naturligt var Jørn Skårup udset til at være formand for badminton-afdelingen, men da han samtidig blev udset til formand for Dansk Badminton forbund blev det mig, som måtte tage badmintonafdelingen. Sikkert fordi min kone kunne spille badminton, det var jeg selv ikke særlig god til.

 

Med vedtagelsen af lovene og den nye struktur var der lagt op til den endelige og fuldstændige adskillelse af klubbens to discipliner, som det længe havde trukket op til. Klubbens protokollater viser flere gange, et større antal badmintonspillere end tennisspillere, og allerede i 1945 rejste formanden ved en generalforsamling spørgsmålet om en deling af klubben, men det vandt ikke tilslutning. Spørgsmålet om deling af klubben lå latent og dukkede op mange gange hovedsagelig fra badminton medlemmernes side.

 

Dels på grund af deres medlemsdominans, der skyldtes tilkomsten af Solvangshallen og senere Stavnsholthallen og dels på grund af, at badmintonafdelingen fandt det upraktisk at benytte det for lille klubhus til sit klubliv. I klubben var der imidlertid mange "gengangere", der spillede med begge ketsjere, det gjaldt faktisk næsten samtlige tennisspillere, og det repræsenterede en vis modvægt til delingstendenserne.

 

Dog kom der i 1974 lovændringer med betingelser og regler for en total deling af klubben i en ren tennisklub og en ren badmintonklub, hvis dette måtte ønskes. Vejen var således banet for en deling, men først skulle man igennem endnu en lovændring i 1979, hvor der indførtes egne selvstændige generalforsamlinger i de to afdelinger samt indførtes et repræsentantskab bestående af ti medlemmer fra hver afdeling.

 

Hovedbestyrelsen bestod lige som tidligere af formand, kasserer og sekretær samt de to afdelingsformænd. Repræsentantskabet udgjorde sammen med hovedbestyrelsen klubbens øverste myndighed til varetagelse af fællesanliggender af organisatorisk og økonomisk art. Dem var der ikke mange af, faktisk var der kun et, nemlig spørgsmålet om klubbens deling, men alligevel holdt denne voluminøse struktur indtil 1988, hvor det lykkedes at finde en løsning på deling af klubbens ressourcer.

 

Ved det ordinære og sidste repræsentantskabsmøde d. 28 januar 1988 redegjorde hovedbestyrelsesformanden for den almindelige opfattelse, at tidspunktet var inde for en deling af klubben, men at bestyrelsen fandt det urimeligt at gennemføre delingen i fuld overensstemmelse med lovenes bestemmelse om godkendelse ved to på hinanden følgende generalforsamlinger.

 

Dette blev vedtaget af repræsentantskabet, og ved en ordinær generalforsamling i FTBK, badmintonafdelingen d. 26. maj 1988 godkendtes proceduren for klubdeling, og samtidig blev der afholdt stiftende generalforsamling for Farum Badminton. Tennisafdelingen fulgte sagen op ved den ordinære generalforsamling d.27. sep. 1988 ved ligeledes at godkende proceduren for klubdeling og afholde stiftende generalforsamling for Farum Tennisklub. "Aktieselskabet':

FTBK endte således sit liv via en overgangsfase som klub, og blev til to nye klubber.

Tag over hovedet Af Ole Helms.

 

Med oppe i nærheden af 1000 medlemmer i midt 80'erne var tennis virkelig blevet en sport for alle. Derfor blev der i bestyrelsen taget initiativer til at kunne huse den store tilstrømning.

Der blev nedsat et byggeudvalg, som ville undersøge mulighederne for at bygge en egen tennishal. Der blev regnet og divideret inden beslutningen om nybyggeri blev taget. I 1989 blev tennishallen indviet, med 4 baner og moderne bekvemmeligheder oppe og nede - en stor og modig satsning, som har vist sig at være rigtig og fremtidssikret for tennissporten i Farum. Tennis blev for alvor en HELARSSPORT.

 

I 1991 nedbrændte FTK's klubhus på Ryttergårdsvej, som i mange år havde været det naturlige samlingspunkt for klubbens sociale og sportslige aktiviteter. Gode råd var nu dyre, og man gik hurtigt i gang med at undersøge markedet for et moderne klubhus, som arkitektonisk og indretningsmæssigt kunne opfylde de mange krav, som en klub af FTK's størrelse stillede. Christian Eifert blev manden, som løste denne opgave. Resultatet lever i dag stadig op til alle de stillede krav og bliver flittigt brugt af alle klubbens medlemmer.

 

I 2002 fik vi bl.a. besøg af en berømthed, nemlig Venus Williams, som trænede og skrev autografer et par timer. Med de mange "medrejsende", TV og presse og små 100 tilskuere på balkonen blev dette en uforglemmelig aften.

Udbygning af hallen i 2001-2002, til i alt 6 baner, var en kommunal beslutning. Denne var en konsekvens af, at Dansk Tennis Forbund og Team Danmark i forening ønskede at henlægge elitetræningen til Farum. Kommunen investerede i disse år kraftigt i idrætsfaciliteter med henblik på at tiltrække elitesport til profilering af kommunen.

 

Dette kunne klubben profitere af, idet der i aftalerne lå en forpligtelse til at renovere og modernisere hal og udendørs anlæg. Hallen blev herefter "opgraderet", så den i dag fremstår som en hyper moderne hal med det sidste nye i gulvbelægning.

Centrecourt og lys over land.

 

Udendørs anlægget overgik efterhånden til en selvforvaltningsramme, som kommune og tennisklub forhandlede sig til rette om. Med mange frivilliges indsats blev anlægget holdt ved lige i mange år med de udbedringer, der var behov for og økonomi til.

 

Udvikling omkring ankomsten af elitespillere til centret, og den dermed forbundne renovering, inklusive centrecourt og lysanlæg, gør anlægget til et af de allerbedste herhjemme. 9 grusbaner, 2 hardcourt baner, minitennis baner, slåmur og petanquebaner kædet sammen med et klubhus og ude terrasse er, hvad vi kan tilbyde i år 2003.

 

Ved den officielle indvielse af udendørsanlægget den 6. august 2001 var der mødt 1000 interesserede frem til åbningen og efterfølgende opvisningskampe imellem de bedste svenske og danske spillere. Reception og efterfølgende spisning gjorde det til en mindeværdig dag for klubben  en dag som for øvrigt blev foreviget på TV2.

 

I 2002 blev der naturligt megen presse og debat omkring bl.a. tennisklubbens forhold ikke mindst på grund af kommunens "pludselige" økonomiske kvaler. Men hallen og udendørsanlæg er intakte og vil være anvendelige i mange år fremover.

 

De sidste års fremgang - medlemsmæssigt såvel som sportsligt - har betydet flere unge, meget talentfulde spillere i FTK. Klubben er således blandt Danmarks største på ungdomssiden, hvilket har været medvirkende årsag til de mange flotte resultater og mesterskaber.

 

Kombineret med ansættelse af cheftræner, juniortræner, baneforvalter samt op til 20 trænerassistenter på deltid har FTK lagt det bedst tænkelige fundament for fremtidig udvikling af klubbens elitesatsning.

 

Hånd i hånd med disse skridt har hele motionistbevægelsen fortsat stor aktivitet. Ullas formiddagstennis, Lørdags Rotation og Tvegaards mange turneringer lever i bedste velgående og kan ikke undværes, og tennis for mange "bedagede" er in og yderst populært.

 

En af ændringerne i nyere tid er banereservationssystemet, hvor grønne, sorte og røde brikker er erstattet af Internet og telefonbooking. Det var en stor overvejelse om man sådan kunne ændre på folks vaner og indstifte noget nymodens som voice response m.v. Men efter en indkøringsperiode er tingene vendt til det overvejende positive.

 

Mange deltager i det daglige klubliv. Flere og flere tager del i slæbet med at holde klubben kørende og i harmoni med flertallets ønsker. Undervejs skal der naturligvis sluges kameler af den ene eller anden karakter. Frafald og tilgang hører med i en dynamisk organisation som vores.

 

Biksen har været en naturlig del af det sociale klubliv. Mange medlemmer har taget en tørn med madlavning, bagning, servering, prissætning, og skal alle have tak for deres store indsats. For at kunne bevare medlemmernes interesse for tennis må service udbuddet være højt. I den stigende konkurrence med bl.a. golf må tennisklubberne generelt udvide tilbuddet af træning, socialt liv og gode faciliteter, der samlet gør klubben attraktiv at være i.