image

Veteran- og Motionistholdstræning - 2013

FOR TILMELDING, BRUG FORMULAREN NEDERST PÅ SIDEN.

Træningen for holddeltagere fokuserer mest på spilletræning (arbejdet med spillemønstre og automatisering gennem spilleøvelser), både single og double. Der arbejdes dog også lidt med teknikken, men hvis du (evt. sideløbende) ønsker mere intensiv tekniktræning, kan du tilmelde dig Individuel Motionisttræning.

Træningen er lagt an på at alle deltagere kommer til at træne med hinanden, for at styrke det sociale aspekt - dog bliver der naturligvis også taget et hensyn til deltagernes styrkeforhold. Dette medfører at der bliver lagt en forskellig træningsplan for hver træningsgang i perioden, og hvor deltagerne er forskellige fra gang til gang.

HVORNÅR TRÆNES DER
Træningen foregår i 2 hold hhv. tirsdag og onsdag aften i tidsrummet kl. 19 til kl. 22.
Man deltager på skift på den sene eller tidlige tid (kl. 19:00 eller 20:30), dog kan forholdet variere lidt fra deltager til deltager. Man kan dog angive visse tidsønsker, både mht. dage og tider, i tilmeldingsformularen nedenfor.

Udendørstræningen foregår i maj, juni, august og noget af september, frem til indendørssæsonens begyndelse, i alt 12 uger.

Indendørstræningen foregår normalt fra slut september frem til april det efterfølgende år. Indendørssæsonen er på normalt 24 træningsuger, men der kan forekomme enkelte aflysninger pga. andre arrangementer, og som i så fald vil blive krediteret.

Der trænes normalt ikke på Furesø kommunes (skole)feriedage.

For sommersæsonen 2013, trænes der følgende ugenumre : 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26 og 33, 34, 35, 36, 37.
For vintersæsonen 2013/14, er ugerne ikke fastlagt endnu.

ANTAL PLADSER
Træningen foregår på 2 baner, i hold på 6 spillere og i 1½ time.

Man kan vælge at deltage hver uge, 2 ud af 3 gange eller hver anden uge. Derfor kan hverken antallet af træningsdeltagere, samt det nøjagtige antal træningsgange angives præcist - det afhænger af det tilmeldte antal deltagere. Men først-til-mølle-princippet er altid gældende, skulle det i sidste instans blive nødvendigt.

DEADLINE FOR TILMELDING
Deadline for tilmelding til 2013-sæsonen er torsdag 9. maj 2013
. Det tilstræbes at træningsprogrammet for hele sæsonen sendes ud i løbet af et par dage derefter.

Desværre bliver folk en gang imellem skadet eller forhindret i at deltage af andre grunde, så hvis du ikke har nået at tilmelde dig inden deadline, så forsøg alligevel at tilmelde dig - du vil blive kontaktet hvordan det evt. kunne blive muligt for dig at deltage. Vi vil gøre hvad vi kan..

HVEM KAN DELTAGE
Som udgangspunkt kan alle deltagere på veteran-, motionist- eller 3.hold (både inden- og udendørs) deltage. Visse deltagere kan, afhængig af antallet og sammensætningen af tilmeldingerne, blive henvist til den Individuelle Motionisttræning - de vil i så fald blive kontaktet snarest efter tilmeldingsfristens udløb.

Ikke-holdspillere er også velkommen til at tilmelde sig (men skal dog have en del erfaring med at spille kampe), og er der plads, vil disse normalt også blive indplaceret.

ANDET
Hvis du er i tvivl om denne træning er for dig, så skriv til "voksentraening - @ - farumtennis.dk" (uden anførselstegn).

Prisen per træningsgang er kr. 125.


Veteran- og Motionistholdstræning Tilmelding
Jeg kan træne følgende dage:
Som udgangspunkt, bliver du sat til at træner både tirsdag og onsdage. Hvis du kun kan en af dagene, kan det anføres her, men det betyder at fleksibiliteten i hvem du kommer til at træne med, ikke bliver den samme.



Jeg ønsker følgende frekvens i min træning:
Udendørs trænes der i alt 12 uger, og indendørs i 24 uger. Indendørs kan antallet af uger dog afhænge af andre arrangementer i hallen, men der tilstræbes at nå op på de 24 uger.


*
Hvis du ovenfor har valgt ”Hver anden uge”, kan du her vælge ugenummer
Hvis dit valg skifter med årsskiftet (kun relevant for indendørssæsonen), vælger du for efterårssæsonen, og anfører at du ønsker at skifte ugenummer ved årsskiftet, i kommentarfeltet nedenfor


Vælg træningstidspunkt
Som standard kan man ikke vælge træningstidspunkt på den enkelte dag (kl. 19:00 eller kl. 20:30. Man kan dog godt vælge kun at træne på den sene tid tid, hvilket du kan anføre her :
Jeg kan ikke følgende datoer:
For at minimere bytninger af tider, har du her mulighed for at anføre datoer du ikke kan træne. For udendørssæsonen kan du anføre op til 2 datoer, og i indendørssæsonen kan du angive op til 4 datoer (dog kun 2, hvis du kun er tilmeldt hver anden uge). Hvis du indendørs roterer på en banetid i det tidsrum vi træner, kan du i kommentarfeltet nedenfor, angive hvilken bane det drejer sig om, og hvilke dage du ikke kan træne - dog maks 8 datoer.
Venligst udfyld:
For at lette administrationsarbejdet, bedes du afkrydse hvis du indenfor det sidste år har ændret dine kontaktinformationer.
*
*
*
*
Eventuel bemærkning